friboo

Gap-analyse: fra nuværende til ønsket tilstand i fire trin

Kort svar: En gap-analyse måler afstanden (gabet) mellem den nuværende tilstand og den ønskede: Hvor er vi, hvor vil vi hen, hvor stort er gabet — og hvordan lukker vi det? Metoden bruges bredt: i strategi (omsætningsgab), kompetenceudvikling, processer og som forberedelse til certificeringer, hvor gabet måles mod en standards krav.
Fire spørgsmålHvor er vi? Hvor skal vi hen? Hvor stort er gabet? Hvordan lukkes det?
Bruges tilStrategi, kompetencer, processer, certificering (fx ISO)
OutputPrioriteret handlingsplan

Gap-analysen er den enkleste af alle analysemodeller — og måske den mest universelle. Den stiller ét spørgsmål i fire led: Hvad er afstanden mellem det, vi er, og det, vi vil være? Metoden er den samme, hvad enten gabet måles i omsætningskroner, kompetencer, procestid eller paragraffer i en ISO-standard. Her er de fire trin og de tre mest almindelige anvendelser.

NuværendetilstandØnskettilstandGABafstanden der skal lukkes
Gap-analysen: afstanden mellem den målte nutid og det definerede mål — og planen, der lukker den.

De fire trin

  • 1. Mål den nuværende tilstand. Ærligt og dokumenteret: tal, målinger, audits — ikke selvopfattelse. Det er her, de fleste gap-analyser reelt afgøres.
  • 2. Definér den ønskede tilstand. Konkret og målbar — formulér målet som et SMART-mål, eller brug en ekstern standard (certificeringens krav, branchens benchmark) som facit.
  • 3. Beskriv gabet. Forskellen punkt for punkt: Hvad mangler, hvor meget, og hvorfor er gabet opstået? Årsagen afgør løsningen — et kompetencegab lukkes anderledes end et procesgab.
  • 4. Læg planen, der lukker gabet. Prioriterede indsatser med ansvarlige, deadlines og målepunkter — og en opfølgning, der genmåler gabet undervejs.

De tre klassiske anvendelser

Strategisk gap-analyse: afstanden mellem den forventede udvikling (hvis intet ændres) og målsætningen — fx et omsætningsgab, der skal lukkes med vækstinitiativer. Her leverer Ansoff-matrixen mulighederne, og SWOT-analysen grundlaget. Kompetencegab: forskellen mellem de kompetencer, organisationen har, og dem strategien kræver — grundlaget for uddannelses- og rekrutteringsplaner. Compliance- og certificeringsgab: virksomhedens praksis måles mod en standards krav (fx ISO-certificering eller ny lovgivning), og gabet bliver projektplanen frem mod audit. Det er denne brug, konsulenthusene oftest sælger — men metoden er den samme, som du selv kan køre.

Styrker og faldgruber

Styrken er disciplinen: Gap-analysen tvinger både nutiden og målet til at være målbare, og den gør fremskridt synligt — gabet kan genmåles. Faldgruberne er velkendte: en pyntet nulpunktsmåling (trin 1 males pænere, end den er, og planen bygges på sand), et umåleligt mål (så kan gabet aldrig opgøres) og analyse uden plan — et dokumenteret gab uden ejer og deadline er bare dårlig samvittighed på skrift. Flere værktøjer ligger under analysemodeller.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en gap-analyse?

En metode, der måler afstanden mellem den nuværende og den ønskede tilstand — og munder ud i en plan for at lukke gabet.

Hvornår bruger man en gap-analyse?

Ved strategiarbejde (omsætnings- og præstationsgab), kompetenceudvikling, procesforbedring og som forberedelse til certificeringer og ny regulering.

Hvad er en gap-analyse i forbindelse med ISO-certificering?

En gennemgang af virksomhedens praksis mod standardens krav, punkt for punkt — gabet bliver projektplanen frem mod certificeringsaudit.

Hvad er forskellen på en gap-analyse og en SWOT?

SWOT kortlægger situationen bredt; gap-analysen måler præcist afstanden til ét defineret mål og planlægger lukningen. De supplerer hinanden.

Share the Post: