Enkeltmandsvirksomheden er Danmarks mest udbredte virksomhedsform blandt nystartede — og med god grund: Den er gratis at oprette, kræver ingen startkapital og har mindst muligt papirarbejde. Prisen for enkelheden er hæftelsen. Her er reglerne, skatten og de to spørgsmål, du skal stille dig selv, før du vælger formen frem for en ApS.
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
Juridisk er en enkeltmandsvirksomhed ikke adskilt fra sin ejer: Du og virksomheden er samme enhed. Det betyder tre ting i praksis. For det første hæfter du personligt og ubegrænset — kan virksomheden ikke betale sin gæld, kan kreditorerne tage fat i din private opsparing, din bil og dit hus. For det andet er virksomhedens overskud din indkomst og beskattes som sådan. For det tredje kan virksomheden kun have én ejer — skal I være to om det, er et interessentskab (I/S) eller et selskab vejen frem.
Der er ingen krav om startkapital, ingen krav om bestyrelse eller direktion, og du skal ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen — men du skal stadig bogføre efter bogføringsloven og lave et skatteregnskab.
Sådan opretter du den
- 1. Registrér på virk.dk. Registreringen er gratis og giver dig et CVR-nummer. Du skal registrere virksomheden for mindst én pligt — typisk moms, lønsumsafgift eller arbejdsgiverpligt.
- 2. Tag stilling til moms. Forventer du over 50.000 kr. i omsætning inden for 12 måneder, skal du momsregistreres fra start. Grænsen måles på omsætning — ikke overskud.
- 3. Opret en separat erhvervskonto. Intet lovkrav, men blandet privat- og virksomhedsøkonomi er den klassiske begynderfejl, når regnskabet skal laves.
- 4. Ret din forskudsopgørelse. Skriv det forventede overskud ind, så skatten betales løbende som B-skat i stedet for som et smæk året efter.
Skat: tre ordninger at vælge imellem
Overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed beskattes hos dig — men du kan vælge mellem tre beskatningsordninger. Personskattereglerne er standarden: Overskuddet lægges oven i din øvrige indkomst. Virksomhedsordningen lader dig spare overskud op i virksomheden til en foreløbig lav skat og trække renteudgifter fra i din personlige indkomst — relevant, når overskuddet er større end det, du hæver privat. Kapitalafkastordningen er en forenklet mellemvej. Ordningen vælges i forbindelse med skatteregnskabet, og valget kan ændres fra år til år — men har du store udsving eller aktiver i virksomheden, er det et regnskabsspørgsmål, der er en revisorsnak værd.
Enkeltmandsvirksomhed eller PMV?
Ligger din omsætning under 50.000 kr. om året, findes en endnu lettere form: den personligt ejede mindre virksomhed (PMV). En PMV er fritaget for moms, men har til gengæld faste begrænsninger: Du må ikke have ansatte, du må ikke handle med lande uden for EU, og runder omsætningen 50.000 kr. inden for 12 måneder, skal virksomheden omregistreres til en momsregistreret enkeltmandsvirksomhed. En PMV skal desuden fornys i registret hvert tredje år. PMV’en er med andre ord hobby- og opstartsformen — enkeltmandsvirksomheden er den, du vokser ind i.
Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?
Valget står reelt om tre ting. Hæftelsen: I et anpartsselskab hæfter du kun med den indskudte kapital — i enkeltmandsvirksomheden med alt, hvad du ejer. Arbejder du med stor gæld, lagre eller kontrakter, der kan gå galt, taler det for selskabet. Kapitalen: Et ApS kræver 20.000 kr. i selskabskapital — enkeltmandsvirksomheden 0 kr. Administrationen: Selskabet skal aflevere årsrapport og holde styr på ejerbog og vedtægter; enkeltmandsvirksomheden nøjes med bogføring og skatteregnskab. Mange starter derfor personligt og omdanner til ApS, når omsætningen og risikoen vokser. Overblikket over alle formerne står i guiden til virksomhedsformer.
Hvad sker der med virksomheden, hvis du bliver syg eller dør?
Fordi du og virksomheden er samme juridiske enhed, findes der ingen medejer, direktion eller bestyrelse til at træde til. Det gør to papirer relevante, længe før man synes, man er gammel nok til dem — og de overses systematisk af selvstændige.
Bliver du ude af stand til at handle — sygdom, ulykke, svækkelse — kan ingen automatisk betale dine regninger, opkræve dine tilgodehavender eller opsige dine aftaler på virksomhedens vegne. Det kræver en fremtidsfuldmagt, som du opretter og signerer digitalt på tinglysning.dk og bekræfter hos en notar senest seks måneder efter (notargebyr 300 kr., 2026). Den ligger derefter i skuffen og træder først i kraft, hvis Familieretshuset på baggrund af blandt andet en lægeerklæring beslutter det (gebyr 1.475 kr., 2026). Fuldmagten kan omfatte både personlige og økonomiske forhold — herunder at drive eller afvikle virksomheden.
Dør du, indgår virksomheden med aktiver og gæld i dødsboet. Her er den vigtigste faldgrube for samlevende: ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden — uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset fælles børn. En samlever er ikke tvangsarving, så uden testamente arver din partner ingenting, mens dine børn eller din øvrige familie overtager både virksomheden og gælden. Med et udvidet samlevertestamente (arvelovens § 87) kan en samlever på visse betingelser arve næsten som en ægtefælle.
Begge dokumenter kan laves hos en advokat eller online. Jura-Docs laver dem som selvbetjening til faste priser (fremtidsfuldmagt 169 kr., testamente 595 kr.) eller med advokatrådgivning til en højere pris — annoncelink. Er din situation sammensat (fælles børn fra flere forhold, virksomhed der skal videreføres, fast ejendom i spil), er rådgivningen pengene værd frem for en skabelon.
Faldgruberne
De tre dyreste begynderfejl: at glemme momsgrænsen (pligten indtræder ved 50.000 kr. omsætning — også midt i et regnskabsår), at springe forskudsopgørelsen over (så hele årets skat forfalder på én gang) og at undervurdere hæftelsen — en leverandørtvist eller en kunde, der ikke betaler, rammer direkte ind i privatøkonomien. Får du ansatte, følger desuden arbejdsgiverpligterne med: indberetning, ATP og lønadministration.
Er du i tvivl om, hvorvidt idéen overhovedet kan bære en virksomhed, så start med at regne baglæns: en forretningsplan — eller bare et business model canvas på ét ark — afslører hullerne, før registreringen. Resten af opstartsrækkefølgen står i iværksætterguiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Registreringen på virk.dk er gratis, og der er intet kapitalkrav. De reelle opstartsomkostninger er forsikringer, evt. regnskabsprogram og revisor.
Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte?
Ja. Du skal registreres som arbejdsgiver og indberette løn — det er kun PMV’en, der ikke må have ansatte.
Hvornår skal jeg momsregistreres?
Når omsætningen overstiger 50.000 kr. inden for en løbende 12-måneders periode — eller fra start, hvis du forventer at passere grænsen.
Kan jeg senere omdanne til ApS?
Ja, det er en almindelig vej: start personligt, omdan når risiko og overskud vokser. Omdannelsen kan ske skattepligtigt eller efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse — sidstnævnte kræver rådgivning.
